Loading...
Af Maxamed Cabdirisaq
Du har det hårdt. Det er hårdt at være en praktiserende og troende muslim. Du lider måske.
Religion kan til tider være hård. Men hvad nu, hvis vi stræbte efter at behandle religion, som vi behandlede andre ting i livet? Ja helt almindelig ting.
Mange af os har en uddannelsen, og vi vidste alle sammen, at det ikke ville være let. Faktisk, vidste vi at det ville være hårdt at studere. For at afslutte folkeskolen, gymnasiet eller universitetet med gode karakterer kræver det, at man ofrer tusinder af timer i et klasselokale. Man skal studere svære opgave derhjemme og det går søvnløse nætter med.
Nogle af os går på diæter, hvilket betyder, at vi styrer, hvad der går ind i vores krop. Ingen lovede os, at slankekure ville være let. Det kræver tålmodighed, modstandsdygtighed og opofrelse. Vi gør alt dette, bare for få en den perfekte figur.
Selv at være god til en sport eller et spil, som jo er afslappende aktivitet - kræver øvelse og udholdenhed.
Vi klager over fem daglige bønner, men vi bruger fem timer om dagen på vores telefon. Vi klager over en måned med faste, men når vi er på vores diæt eller intermittent faste eller veganske kostvaner, så klager vi ikke. Vi klager over Hajjs kostbarhed, selvom vi flyver en eller to gange om året for vores egen underholdning. Vi klager over at opretholde slægtsbåndet, når vi bruger vores dage på at imponere folk, vi ikke kender på sociale medier. Vi klager over vanskelighederne ved fromhed, mens vi bruger en formue på tøj, makeup, smertefulde sko og andre produkter.
Paradiset er vores utopi. De obligatoriske handlinger får os derind. Med Allahs nåde og tasbih planter vi træer i vores haver. Lad os derfor ikke sætte ild til træerne, og lad os ikke ødelægge vores paladser med vores onde handlinger.
Derfor behandl religion mindst lige så godt som du behandler andre ting. Sagt på en anden måde; giv det den seriøsitet det forlanger af dig.
